Du laver en formel tilmelding på optagelse.dk. Her er linket der hjælper dig med tilmeldingen.
Du vælger V10 under Grønvangskolen.
På siden udfylder du den formelle tilmelding, og senere (i april-juni) bliver du indkaldt til en forsamtale, hvor du sammen med dine forældre møder 2 lærere. Du får invitationen i e-boks eller den mail du har oplyst på optagelse.dk.
Før samtalen skal du vælge de fag, som du kunne tænke dig. Det gør du på et tilsendt link.
Til forsamtalen aftaler vi nogle mål for, hvad du skal arbejde med i løbet af skoleåret. Derudover gennemgår vi dine valg af fag, så vi sikrer os, at det hænger sammen med målene.
Vi glæder os til at hilse på dig i det nye skoleår.
Nåede du det ikke inden 1. marts?
Så kontakt din nuværende uddannelsesvejleder eller vores afdelingskoordinator Lars Bischoff på 24 27 47 42, og vi finder en plads til dig. 🙂