Linje 10

Om linje 10

Når du vælger Linje10  har du onsdage over middag linjefag. Du vælger linjefag endeligt ved din forsamtale, og du skal prioritere de forskellige linjer efter interesse. Du får et linjefag  1. halvår og et andet fag 2. halvår

Vi gør opmærksom på, at der skal være 12 elever på et fag, før det oprettes. Derfor skal du prioritere dem i forhold til hinanden.

Læs om de forskellige fag herunder.

"Jeg har valgt linje 10, for at udvikle mig. Jeg vil gerne fokusere på det, der er vigtigt for mig – det sociale. Jeg har musiklinje, og det er rigtigt hyggeligt at spille og synge sammen. Der er altid god stemning."

Sarah

Beskrivelser af Linjefag:

MEDIE

I mediefag på V10 vil vi arbejde med redigering, digital billedbehandling og journalistisk arbejde i forbindelse med filmproduktion eller hjemmesideproduktion. Du kan arbejde med computerens mange kreative muligheder. Du kan arbejde med idé, design og teknikker i fx Flash og SketchUp. Du skal præsentere og vurdere egne og andres billeder.

Du kan lære at bruge digitalt videoudstyr til filmproduktion. Du kan redigere, klippe billedsekvenser og mixe lydspor på computer for til sidst at præsentere dit produkt på storskærm eller på en hjemmeside.

Undervisningen skifter mellem idéoplæg, teknikundervisning og dit selvstændige kreative arbejde. Du kan arbejde med eget kamera og PC eller låne udstyr, soft- og hardware af skolen. Faget forudsætter, at du er motiveret og nysgerrig.

Mediefaget giver mulighed for eksperimenterende projekter. Vi sigter også mod færdiggjorte produktioner – med en vis “finish” – til glæde for hele skolen.

Kost og sundhed

I dette fag lærer du at lave sund og nærende mad samtidig med, at vi beskæftiger os med sjove bevægelsesaktiviteter samt teori omkring kost og ernæring. 

Indholdseksempler (I er selv med til at bestemme):

  • Kostrådene

  • Lav “junk food” sundt

  • Mormormad

  • Anretning

  • Mad fra hele verden

I kost og sundhed forventes at du smager på al mad, der tilberedes.

Move (Idræt)

Brænder du for idræt, fitness, bevægelse, og har mod på at prøve nyt? Synes du det kunne være spændende at lave fede aktiviteter for andre unge? Så er MOVE!-linjen lige noget for dig.  

Sammen skal vi prøve kræfter med både traditionelle og nye idrætsgrene og aktiviteter. Vi får sved på panden og smil på læben når vi kaster os ud i eksempelvis crossfit, padel, yoga og sjove boldspil. Det er vigtigt at du har lyst til at bevæge dig og har mod på at udvikle fællesskaber for andre. 

Vi skaber et fedt fællesskab sammen, hvor vi fordyber os i hvordan man laver og afvikler idrætsaktiviteter for andre unge. Vi skal udvikle os sammen og opdage nye, aktive ungefællesskaber. 

Værksted

På Værkstedslinjen arbejdes med kundskaber og færdigheder indenfor bygge- og metalværksted.

Vi arbejder  med:

  • Trædrejning
  • Bord- bænkesæt
  • Billardfodboldborde
  • Besøge virksomhed
  • Egne ideer
  • Kastemaskine til ???
  • Møbler

 

Kreativ

  • På kreativ linje arbejder vi med mange forskellige former for kreativt arbejde. 
  • Arbejdet tager som regel udgangspunkt i materialer, teknikker og processer, som er kendt i billedkunst, håndarbejde og design, men vi ”blander” ofte tingene.
  • Du vil blive præsenteret for nye materialer og teknikker, men du får også mulighed for at fordybe dig i noget, du kender i forvejen.
  • Du kommer til at arbejde både individuelt og sammen med andre
  • Du kan være med, uanset om du er øvet eller bare gerne vil mere i gang med kreativt arbejde. Du skal bare være villig til at kaste dig lidt ud i det.

Du kan få stor indflydelse på, hvad dele af indholdet bliver, så kom bare 🙂

Kontakt os nu!