Hvis du overvejer en erhvervsuddannelse men ikke er sikker på hvilken, er EUD10 det rigtige valg for dig.
Målet med EUD10 er at kvalificere eleverne fagligt samt gennem introduktion til de erhvervsfaglige hovedområder at afklare omkring uddannelsesvalg. Du kommer til at prøve et udvalgt af retninger. EUD10 er målrettet elever, som:
Er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangskravene hertil.
Er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg
Undervisningen vil bestå af både teoretisk og praktisk orienteret undervisning på erhvervsuddannelserne.
”Jeg har valgt EUD10, fordi man kommer rundt på de forskellige skoler og prøver det, som de arbejder med der. Det er fedt at blive udfordret på forskellige måder og andre måder end i almindelig skole.”
Kasper
Indhold og struktur
EUD10-eleverne vil være et samlet hold, der alle onsdage og en del fredage vil modtage undervisning på en erhvervsskole. Resten af skoleugen foregår på V10 sammen med alle de andre elever, derfor har EUD10-eleverne selvfølgelig også mulighed for at vælge de fleste tilbuds- og valgfag på lige fod med andre elever.
Det kommer du til at prøve:
Vi samarbejder med 4 forskellige skoler. Så du kommer til at prøve noget fra alle hovedområder.
VBC – Vejen Business College
Kontor, handel og forretning
SOSU Esbjerg – afdeling Vejen
Omsorg, sundhed og pædagogik
Hansenberg, Kolding
Teknologi, byggeri og transport
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Kjærgård Landbrugsskole, Bramming
Fødevarer, jordbrug og oplevelser (En sammenhængende uge)